Gem et lille smil

Han skubber hende lidt væk fra sig og fortæller hende han er kommet for en grund. ”Efter den nat vi var sammen, har jeg været til lægen, og fået konstateret Gonore, som er en sjælden kønssygdom. Jeg er blevet smittet via dig.” Hun ser overrasket ud, stilheden melder sig, og ingen ved hvad de skal sige. Efter nogle få minutters pinlig tavshed siger hun ”jeg må vel hellere gå til lægen og blive tjekket så?” Fra at være glad for at se mig, bliver hun pludselig stille og indadvendt. Denne gang bliver tavsheden brudt af hendes kat, som piver efter mad. Da han rejser sig lidt efter for at tage hjem, da der ikke var så meget mere at snakke om, griber hun hans arm og spørger ham ”vil du ikke nok tage med mig derned?” Han ser lidt forvirret ud, men svarer alligevel ”ja” da han ved hvor ubehageligt det er at være ved lægen. De tager noget overtøj på og går ud af døren, ud på gaden.                    

                                                                 

                                                                                                                                              Camilla & Ditte.

fortsættelse af Solstrålen

Uden han tænker over det springer han ud af bilen, ud i den mørke, fugtige nat. Automatisk ruller han sig sammen til en kugle, spænder kroppen og venter på stødet. Hans albue er det første der rammer jorden, han bryder ud i skrig. Smerte. Aldrig har han oplevet sådan en smerte. Han bliver liggende, sekunderne går og han bliver ramt af virkeligheden igen. Han kigger op fra vejens kolde, våde overflade. Han kan se taxaen i det fjerne, den lyser rødt. Den er på vej tilbage og der går panik i ham. Han tager sig til hovedet, det dunker hårdt og gør ondt. Smerte. Hans hænder er klistrede, så han kigger på dem. Rødt. Blod. Med et spjæt rejser han sig op og giver sig til at løbe. Han skal væk, væk fra det hele. Far, mor, værtshuset klamme stemning, selv Ise-kaj.  Han løber, ud i den dystre nat med månen bag sig. Hvorhen? Han ved det ikke. Han er gammel nok til selv at bestemme. Han vil ikke spilde sit liv på far. Forvirrede, gamle far, der har overgivet sig til et liv med druk. Imens han løber ud i natten, kan han ikke lade være med at tænke på alle de forspildte timer, dage, måneder han har brugt på far. Kunne det ikke bare være som dengang? Dengang hvor alting var så godt. Gid han kunne skrue tiden tilbage, alt ville være meget nemmere. Hvad har han gang i? Han elsker jo far. Han fortryder straks og vender om. Hans liv er allerede fortabt til tosomheden sammen med far. Han sidder fast, og vil aldrig kunne komme videre.

Rød

Det var koldt udenfor, rigtig koldt. Vinden hylede i træerne og sneen hvirvlede omkring. Det var anden gang i dag at det gav sig til at sne. Det var juledag, og sneen lå allerede en meter høj. Vi var sneet inde. Mor var i gang med at sætte steg og and over, og der duftede i hele huset af julelækkerier. Der var planlagt stor julemiddag, men det var aflyst nu. Vi kunne ikke komme ud og de kunne ikke komme ind. Vi var spærret inde, som på en øde ø. Ingen steder at flygte hen. Jeg lå i min seng og tænkte, tænkte på de forrige juleaftener. Vi havde altid holdt jul ude, for det meste hos min mormor og morfar. Det havde altid været en jul med fest og farver, en jul hvor hele familien var samlet. I år ville det blive anderledes. Mig, mor og far. Der ville blive tomt. Som i rummet. Sort, koldt, tyst.

 Mor kaldte; der var mad. Far sad der i forvejen, og var godt i gang med at spise. Maden var tung, som altid. Men jeg sagde intet, jeg ville ikke gøre hende i dårligt humør, især ikke på en aften som denne.

Det bankede på døren. Klokken var 10. Hvem kunne det være? Jeg løb ud og åbnede døren, og der stod han, høj og flot. Hans røde dragt lyste op i månelyset, og det dannede en aura omkring ham. Han kiggede ned på min lille barnekrop, og hans ansigt lyste op i et smil. Jeg stod som forstenet. Jeg var bange, men også lettet. Det var så uvirkeligt. For flere år siden havde jeg fået af vide at julemanden ikke fandtes, men nu stod han her i levende live. Jeg tabte kæben. Han gav sig til at le. En rumlende lyd startede. Det var som om et jordskælv bevægede sig indefra og ud. Han tog mig under sine vinger, og vi begav os begge ud på en uforglemmelig rejse.