Rød

Det var koldt udenfor, rigtig koldt. Vinden hylede i træerne og sneen hvirvlede omkring. Det var anden gang i dag at det gav sig til at sne. Det var juledag, og sneen lå allerede en meter høj. Vi var sneet inde. Mor var i gang med at sætte steg og and over, og der duftede i hele huset af julelækkerier. Der var planlagt stor julemiddag, men det var aflyst nu. Vi kunne ikke komme ud og de kunne ikke komme ind. Vi var spærret inde, som på en øde ø. Ingen steder at flygte hen. Jeg lå i min seng og tænkte, tænkte på de forrige juleaftener. Vi havde altid holdt jul ude, for det meste hos min mormor og morfar. Det havde altid været en jul med fest og farver, en jul hvor hele familien var samlet. I år ville det blive anderledes. Mig, mor og far. Der ville blive tomt. Som i rummet. Sort, koldt, tyst.

 Mor kaldte; der var mad. Far sad der i forvejen, og var godt i gang med at spise. Maden var tung, som altid. Men jeg sagde intet, jeg ville ikke gøre hende i dårligt humør, især ikke på en aften som denne.

Det bankede på døren. Klokken var 10. Hvem kunne det være? Jeg løb ud og åbnede døren, og der stod han, høj og flot. Hans røde dragt lyste op i månelyset, og det dannede en aura omkring ham. Han kiggede ned på min lille barnekrop, og hans ansigt lyste op i et smil. Jeg stod som forstenet. Jeg var bange, men også lettet. Det var så uvirkeligt. For flere år siden havde jeg fået af vide at julemanden ikke fandtes, men nu stod han her i levende live. Jeg tabte kæben. Han gav sig til at le. En rumlende lyd startede. Det var som om et jordskælv bevægede sig indefra og ud. Han tog mig under sine vinger, og vi begav os begge ud på en uforglemmelig rejse.